Forfatterarkiv: Jette Horn

Åbent hus i Thisted Lufthavn

Thisted Flyveklub afholder åbent hus på Thisted lufthavn
Søndag d. 9 august 2015 kl. 11.00 – 16.00
Alle er meget velkommen – der vil traditionen tro være mulighed for at købe en prøveture i både 2 personers Ultralet (UL) flyvere og de lidt større 4 personers (A) flyvere, samt mulighed for at kigge på nogle forskellige fly og tale med piloterne.
I løbet af formiddagen tændes der op i grillen så der er mulighed for at købe nogle gode Tican pølser til frokost.

Går du engang imellem og tænker på hvad der skal til for at blive pilot? så er det også dagen hvor du har mulighed for at komme og tale med klubbens uddannelses ansvarlige, og få svar på alle dine spørgsmål.

For dem der kommer flyvende, er der denne dag ikke PPR på banen og heller ingen landingsafgift.

Vi ses til en rigtig hyggelig dag.

mvh.
Bestyrelsen

Flyveklubbens lokaler

Ny UL-pilot – Bent Kristensen

Thisted flyveklub har nu fornøjelsen af at ønske tillykke til Bent Kristensen som har bestået den praktiske prøve til UL-certifikatet ved kontrollant Bent “Murer” Pedersen. Bent Kristensen har ydet en imponerende indsats i sin teori og træning, og udvist en enorm vilje der også afspejler sig i det arbejde Bent ligger i klubben, hvor han udover træningen til UL-certifikatet også har valgt at indgå i klubbens bestyrelse.foto

Ny UL-pilot i Thisted Flyveklub.

Benny Hansen bestod den praktiske prøve til UL-certifikat med Finn “Snitter” Sørensen som kontrollant den 23. juni 2015.
Benny viste under prøven gode flyveegenskaber i nødlandinger, navigation og indstilling til sikker flyvning.
Tillykke Benny. Håber du må få mange gode timer i luften med dig og din familie.
Hilsen Thisted Flyveklub

Anflyvning og landingsrunder

Endnu en gang er der nu mulighed for at genopfriske vigtig lærdom. Erling Klingenberg vil onsdag d. 17. Juni kl. 19:00 være vært for en genopfriskning af anflyvning og landingsrunder i Klubhuset. Alle er velkommen.
Udklip

Booking af OY-CEE

Det er ved afstemning i Archer gruppen vedtaget at nedlægge online booking systemet og i stedet gå tilbage til det tidligere system hvor hver person i gruppen er ansvarlig for flyveren i 1 uge af gangen. Listen over hvem man skal kontakte ligger under fanen `Klubflyvere´ på klubbens hjemmeside. I samme forbindelse er udlejningspriserne ændret, så der ikke længere pågår rådighedsbetaling, men blot 1.200kr. pr. time med en årsaftale og ellers 1.400kr. pr. time.

TAF, METAR og NOTAM

Nu hvor sæsonen nærmer sig, er det blevet tid til at genopfriske vigtig lærdom. Erling Klingenberg vil onsdag d. 3 Juni kl. 19:00 være vært for en genopfriskning af TAF, METAR og NOTAM i Klubhuset. Alle er velkommen.

TAF og Metar

 

Forberedelse til DMU turen 2015

Onsdag d. 27/05 kl. 19:00 mødes alle interesserede til udfyldning af flyveplan til Strasbourg i klubhuset i forbindelse med DMU turen d. 4-7 Juni. Planlægningsaftenen er også åben for medlemmer der ikke skal med til Strasbourg, men bare gerne vil have genopfrisket hvordan man udfylder en flyveplan.

Formand Per Horn er vært for denne aften og evt. spørgsmål kan stilles til ham.

strasbourg_jpgFB5_